Træskosejlads

Et svensk handelsskibs forlis ved Christiansø 1693 - fra Trap Danmark 1872
Et svensk handelsskibs forlis ved Christiansø 1693 – fra Trap Danmark 1872

Den 11. februar 1914 forliste en båd som transporterede træsko mellem Allinge og Tejn. Ombord var Nikolai Weikop. Der gik 3 uger før liget drev i land.

Skibsforliset

En af historierne i Bornholms Tidende i februar og marts 1914 omhandlede et skibsforlis som skete ud for Tejn. Hvad skete der i grunden? Det vil blive afdækket ved hjælp af avisartikler fra avisen, alle fundet på Mediestream. Forløbet beskrives med uddrag fra de enkelte avisartikler, hvor alle artikler kan læses fuldt ud til sidst i dette indlæg.

1914-02-12 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke (med Nikolai Weikop)
1914-02-12 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke (med Nikolai Weikop)

Den 12. februar er første gang der skrives om ulykken under overskriveten: “Formodet Ulykke. To Mænd fra Tejn, der i en Baad sejlede fra Allinge i Aftes, er ikke set siden“. Her mener man at det er to mænd fra Tejn, fisker Julius Thorsen og Træskomager Chr. Hansen, Tejn, var i Gaar i Allinge med en Ladning Træsko.

Dagen efter, den 13. februar er der kommet flere oplysninger i artiklen med overskriften: “Ulykken ved Tejn. Der var fire Mand ombord i den savnede Baad. En sørgelig Begivenhed“. Nu er antallet af personer på båden steget til 4 personer. De 2 nye beskrives som “To Tjenestekarle fra Store Hallegaard i Olsker. Disse to har nemlig ogsaa været savnet siden i Forgaars Aftes, da de var en Tur i Allinge“. Fiskere fra Tejn foretog forgæves eftersøgninger på Havet, som blev besværliggjort af tåge.  Man anser nu alle for at være druknet og betegner det som en katastrofe og skirver “Thi Baaden, der var lille og fladbundet, maa ved denne forøgede Besætning være bleven overlastet. Men hvorledes det i Virkeligheden er gaaet til, er – og forbliver vel sagtens for stedse – skjult“.

Den 14. februar er overskriften: “Katastrofen ved Tejn. Stadig intet om de Forulykkede. Har man hørt Nødskrig?“. Man har nu fået sat navn på de 2 sidste: “Karlen; han hed Wahlkopf og var fra København; den anden unge Karl var vistnok fra Aalborg, Hans Fornavn er Edvard.

Nu går historien lidt i glemmebogen og det er først den 7. marts 1914 at der igen skrives om forliset under overskriften: “Det fundne Lig“. Dagen før er der på stranden i Allinge fundet et lig, der viser sig at være Nikolai Weikop. Fundet beskrives som: “Saa godt som alt Tøjet var revet af Liget. Det var kun iført en støvle samt Resterne af en Skjorte“.

Som nævnt var det ikke kun Nikolai som druknede. 4 uger senere, den 30. marts finder man liget af den 19 årige Julius Vigilius Thorsen der er fisker fra Olsker. Når man læser avisartiklen nederst i denne artikel bliver man slået af alle de detaljer der dengang blev skrevet i aviserne, f.eks.: “Liget laa paa Ryggen paa Klippen, næsten alt Tøjet var flænget af det, og det var temmelig ukendeligt. Liget blev taget op og lagt i Kiste, hvorpaa det blev baaret op i Kæmner Ipsens Gaard, hvor Ligsynet fandt Sted”.

1914-03-13 Død Nikolai Weikop, Allinge-Sandvig sogn side 249
1914-03-13 Kirkebog for Nikolai Weikops død, Allinge-Sandvig sogn side 249

Skæbnen for de 2 øvrige er ukendt. Der står ikke noget i kirkebogen i Allige-Sandvig om deres skæbne. I kirkebogen for Allinge Sandvig kan man på side 249 finde at både Nikolai og Julius blev fundet syd for Allinge.

Liget af Nikolai bliver fragtet til København, hvor han bliver begravet fra Trinitatis kirke den 13. marts 1914.

Hvem var Nikolai?

Nikolai blev født 19. september 1884 som søn af Anna Nikoline (født Hansen)  og Carl Ludvig Vilhelm Weikop. Som stort set alle andre kvinder gik Nicoline (som hun blev kaldt) hjemme mens Carl Ludvig arbejdede ved statsbanerne hele sit liv.

Nicoline og Carl Ludvig bor i februar 1885 i Thorupsgade 12 i København (ligger lige ved Søpavillonen). Selvom de kun er 22 og 21 år, har de udover deres egen søn også et plejebarn, nemlig Nicolines lillesøster Christine Hansen som er 8 år.

Nikolai på Bornholm?

Avisartiklerne omkring ulykken ved Tejn

1914-02-12 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke
1914-02-12 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke

Bornholms Tidende, den 12. februar 1914

Formodet Ulykke.
To Mænd fra Tejn, der i en Baad sejlede fra Allinge i Aftes, er ikke set siden.
To Mænd fra Tejn, Fisker Julius Thorsen og Træskomager Chr. Hansen, Tejn, var i Gaar i Allinge med en Ladning Træsko. De forlod Allinge i Aftes Kl. 11 for at sejle hjem til Tejn, men ingen har hverken hørt eller set noget til dem siden, og man formoder derfor, at der er tilstødt dem en Ulykke. Baaden, hvori de sejlede, var lille og daarlig. Der er saaledes al Grund til at befrygte det værste, men nogen Vished har man jo endnu ikke. Julius Thorsen er en ganske ung Mand paa 17-18 Aar: Træskomager Hansen er ca. et halvt Hundrede Aar og ugift

1914-02-13 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke (med Nikolai Weikop)
1914-02-13 Bornholms Tidende side 2, Formodet Ulykke (med Nikolai Weikop)

Bornholms Tidende, den 13. februar 1914

Ulykken ved Tejn.
Der var fire Mand ombord i den savnede Baad. En sørgelig Begivenhed.
Desværre maa det nu anses for givet, at den savnede Baad fra Tejn er gaaet under og de Ombordværende druknet.
Og Ulykkens Omfang er saa meget større, som det nu oplyses, at der var fire Mand ombord i Baaden, nemlig foruden Fisker Julius Thorsen og Træskomager Chr. Hansen to Tjenestekarle fra Store Hallegaard i Olsker. Disse to har nemlig ogsaa været savnet siden i Forgaars Aftes, da de var en Tur i Allinge, og til yderligere Bekræftelse paa, at de var med i Baaden, oplyses, at en Mand i Allinge har set de nævnte fire Mand gaa i Baaden.
Tiltrods for, at Fiskere fra Tejn i Gaar foretog Eftersøgninger paa Havet, er det dog ikke lykkedes at finde Baaden og heller ikke nogen af de Forulykkede, og i Dag har det jo været Taage det meste af Tiden, saa det har selvfølgelig for en stor Del hindret en fortsat Eftersøgning.
Efter at man saaledes har faaet konstateret, at der var fire Mand ombord, næres der ikke mere Tvivl om, at der er sket en Katastrofe; thi Baaden, der var lille og fladbundet, maa ved denne forøgede Besætning være bleven overlastet.
Men hvorledes det i Virkeligheden er gaaet til, er – og forbliver vel sagtens for stedse – skjult.

1914-02-14 Bornholms Tidende side 2, Båd med Nikolai Weikop kæntret
1914-02-14 Bornholms Tidende side 2, Båd med Nikolai Weikop kæntret

Bornholms Tidende, den 14. februar 1914

Katastrofen ved Tejn.
Stadig intet om de Forulykkede.
Har man hørt Nødskrig?
Eftersøgningen efter den savnede Baad og de fire ombordvoerende Mennekter fortsætteS, men hidtil uden Resultat.
Den ene af de to Karle fra St. Hallegaard var Svoger til Gaardens Ejer, Karlen; han hed Wahlkopf og var fra København; den anden unge Karl var vistnok fra Aalborg, Hans Fornavn er Edvard.
Den unge Fisker Thorsen er Søn af nuværende Parcellist Carl Chr. Thorsen, Olsker. Han var 20 Aar gammel.
Der fortælles iøvrigt, at nogle Tejnboere nu bagefter er komne i Tanker om, at de ved Midnatstid den paagældende Aften skulde have hørt noget, der kunde tydes som Nødskrig ude fra Havet i Retning af Havnen, men selvfølgelig har det ikke været dem bevidst, hvad det var, de hørte. Da de nu hørte om Ulykken, er den Tanke falden dem ind, at de ubestemmelige Lyde kunde stamme fra de Forulykkede.

1914-03-07 Bornholms Tidende side 2, Nikolai Weikop fundet druknet
1914-03-07 Bornholms Tidende side 2, Nikolai fundet druknet

Bornholms Tidende, den 7. marts 1914

Det fundne Lig.
Liget, der i Gaar fandtes i Stranden ved Allinge er genkendt som den ene af de 2 Karle fra Store Hallegaard, altsaa det første af Ligene fra den forulykkede Tejnbaad.
Saa godt som alt Tøjet var revet af Liget. Det var kun iført en støvle samt Resterne af en Skjorte.
Liget førtes ind til Allinge Havn, hvor det blev lagt i en Kiste og derefter bragt til Allinge Ligkapel.
Den forulykkedes Navn var Nikolai Weikop. Han var 29 Aar gammel og Søn af Togfører Weikop, København.
Ligsynet afholdtes i Dag.

 

1914-03-30 Bornholms Tidende side 2, Julius fundet druknet
1914-03-30 Bornholms Tidende side 2, Julius fundet druknet

Bornholms Tidende, den 30. marts 1914

Fundet Lig.
I Morges blev ved Løsebæk fundet et ilanddrevet Lig. Det viste sig at være den unge Fikter Julius Thorsen, Tejn, der forulykkede en Aften for henved et Par Maaneder siden under Sejlturen fra Allinge til Tejn.
Om Fundet telefonerer vor Korrespondent følgende: Avlsbruger Peter Hansens Hustru lagde i Morges Mærke til, at der laa noget paa en af Klipperne udfor deres Gaard. Hun gjorde sin Mand opmærksom derpaa, og han konstaterede da, at det var en “Strandvasker”.
Liget laa paa Ryggen paa Klippen, næsten alt Tøjet var flænget af det, og det var temmelig ukendeligt. Avlsbruger Hansen anmeldte Fundet til Politiet. Liget blev taget op og lagt i Kiste, hvorpaa det blev baaret op i Kæmner Ipsens Gaard, hvor Ligsynet fandt Sted. Liget genkendtes som varende Julius Thorsen, dels paa, at det manglede en Finger og dels var iført en Trøje, som var let kendelig.
– Den forulykkede vil blive begravet paa St. Ols Kirkegaard.
Østermarie