Første generation af Weikop
Den tidligste del af Weikop slægten, der indtil videre har kunnet opspore, er fra 1700 tallet. Det er Karstens 4*tip oldefar, Johan Christoph Weikop, som er født omkring 1740.
Første gang man støder navnet Weikop og en fra slægten er i 1768. Der er i “Murersvendenes tidepenge protokol 1750-1802” som er fundet på Københavns Stadsarkiv. Her finder man følgende som er fra 1768 (undskyld kvaliteten – det er taget med mobilkamera fra en Microfilm):
Ved folketælling i 1787 støder man igen på Johan Christoph og hans familie, hvor optællingen fra Christianhavns kvarter på adressen Kongensgade 117 (nu Wildersgade 40) ser således ud:
Her står:
Christopher Vejkop, Hosbonde, 47, gift 1. gang, Muur Svend
Marie Johns Datter, hans hustru, 40, gift 1. gang
Johannes Vejkop, deres søn, 6, ugift
Andreas Vejkop, deres søn, 11, ugift
Hendriette, deres datter, 13, ugift
Marie Elisabeth, ????, 9, ugift
Ud fra denne information er der efterfølgende i kirkebøgerne fundet Johan Christoph og Maries vielse samt dåben af deres 4 børn.
Indtil 1814 blev kirkebøger ført i et eksemplar, mens efter det i 1814 ved lov blev bestemt at kirkebøgerne skulle føres i 2 kopier: en hovedministerialbog som blev ført af præsten, og en kontraministerialbog som blev ført af degnen. Disse 2 kopier skulle altid opbevares adskilt for at undgå, at de gik tabt ved f.eks. brand.
Selvom der burde stå det samme i begge eksemplarer, er det dog ikke altid tilfældet. Endvidere er det normalt kun den ene af kirkebøgerne, som er tilgængelig. Sankt Petri
kirke førte dog allerede i 1700-tallet kirkebøger i 2 eksemplarer og begge eksemplarer eksisterer, hvilket ses for vielsen og ved dåben af 2 af børnene. Som det ses herunder er de 2 bøger ikke enslydende.
Vielsen fandt sted den 25. maj 1770 i Sankt Petri kirke og er indskrevet i kirkebøgerne (1767-1795, opslag 25). Sankt Petri Kirke er en tysksproget evangelisk-luthersk kirke midt i København på hjørnet af Nørregade og Sankt Peders Stræde.. Det er den ældste bevarede kirke i Københavns indre by.
Hvad står der så? Her er en afskrift af kirkebogen, der er skrevet på tysk, da Sankt Petri som nævnt var en tysk kirke:
Den 25. May wurde von dem Hr. D. Münter in der Kirche copuliert, der Junggeselle Johan Christoph Weikoff, ein Mauergeselle und Jgf. Maria Christina Sibersen
Cautionisten Hr. Schottmann, ein Mauermeister, und Jens Iversen, ein Arbeitsmann
Verlobt den 9 Märtz, Aufgebothen den 11.18 25 Märtz
der Cämmerey schein ist abgegeben vide no 24
Oversat til dansk står der:
Den 25. maj viede Hr. D. Münter i kirken, ungkarlen Johan Christoph Weikoff, en murersvend og jomfruen Maria Christina Sibersen
Kautionister (dvs indeståelse for, at det kommende ægtepar ikke er i slægtskab i forbudne led)
Hr. Schottmann, en Murermester og Jens Iversen, en Arbejdsmand
Forlovede den 9 marts. Lyst den 11, 18 og 25 marts
der Cämmerey schein ist abgegeben vide no 24 (jeg forstår ikke betydningen af dette)
Kirkebøgerne fra dåben af deres 4 børn kan ligeledes ses herunder:
Henrica Weikov, f. 17. jul. 1771, Sankt Petri sogn
Johan Andreas Weikopf, f. 7. okt. 1773, Sankt Petri sogn
Maria Elisabeth Weykop, f. 16. jun. 1776, Frederiks Tyske kirke sogn
Johannes Christian Michael Weihkop, f. 30. aug. 1780, Frederiks Tyske kirke sogn
Bemærk at efternavnet på de 4 søskende alle er stavet forskelligt, og ingen af dem er stavet på samme måde som deres far ved hans vielse.
Her kan man se at Henrica, som også senere bliver kaldt Henriette og Hendriette, er født den 17. juli 1771 og bliver døbt 4 dage senere.
Der er 6 faddere. Den første som nævnes er ‘Madame Schottman ein Maurermeister..’, som der kommer mere om senere. Den næste fadder er ‘Jgf Henrica Holm’. Det vides ikke hvem hun er, men måske er det hende, Henrica er opkaldt efter.
Den næste i rækken er Johan Andreas Weikopf, som bliver født den 7. oktober 1773 og døbt den 10. oktober 1773 i Sankt Petri kirke. Johan Andreas er Karstens 3*tip oldefar.
Her kan man se, at det ikke kun er efternavnet, der blev stavet på mange forskellige måder, men også fornavnet. I den ene kirkebog er navnet Johann, mens det i den anden staves Johan. Ingen af de 5 faddere er gengangere i forhold til dåben af Henrica.
Johan Christoph og Marias tredie barn bliver født 3 år senere den 16. juni 1776 og er datteren Maria Elisabeth, som bliver døbt den 21. juni 1776. Som en lille historisk parentes, er dette 13 dage før USA’s uafhængighedsdag.
Nu har familien skiftet kirke, idet dåben foregår i Frederiks Tyske kirke (den nuværende Christians kirke), som ligger på Christianshavn. Vielsen og de 2 første barnedåb foregik i Sankt Petri kirke, der ligger 2 km. væk. Et godt bud er derfor, at familien er flyttet til Kongensgade på Christianshavn mellem 1773 og 1776.
Blandt de 6 faddere er nu nogle navne, vi kan genkende fra tidligere. Johanne Tröffer er fadder til Maria Elisabeth, mens Johan Tröffer var fadder til Johan Andreas.
Madame Anna Cath. Schottmann er fadder til Maria Elisabeth, mens hun til Henrica var det, som man i dag vil kalde gudmor, idet hun bar barnet ved dåben. Anna Cathrine var døbt Bjerregaard, så et godt gæt er, at hun er i familie med Lars Berregaard, som var fadder til Johan Andreas. Anna Cathrines far var Mads Bjerregård, brandmester i København, mens moren var Marie Hedvig Arenkiel. Ved dåben af Maria Elisabeth er Sophie Amalie Aarenkiel fadder. Sophia Amalie er født 28. marts 1758 i Nysted, Maribo. Det lader til, at der har været forholdsvis tætte bånd mellem de 2 familier.
Johan Christoph og Marias fjerde og sidste barn, sønnen Johannes Christian Michael bliver født 4 år senere den 30. august 1780, og døbes den 10. september samme år.
På samme måde som ved dåben af Johannes bror Johan Andreas, er der ikke er nogen gengangere i fadderne.
Hvad vides om Johan Christoph
Udfra de oplysninger som er fundet ovenfor kan man prøve at beskrive Johan Christophs liv.
Johan Christoph er født i 1740, men det vides ikke hvor. Det kan være Danmark, men kan lige så godt være Tyskland, da navnet kan have tysk oprindelse. At han har tilknytning til de 2 tyske kirker i København, Sankt Petri og Frederiks Tyske kirke, styrker bare formodningen om, at Johan Christoph eller måske hans far er kommet til Danmark fra Tyskland.
Johan Christoph bliver murer og ud fra hans alder kan man gætte, at han er blevet udlært omkring 1760. Ved vielsen med Maria Christina i 1770 står Johan Christoph opført som murersvend, mens murermester Schottmann er opført som hans forlover. Schottman er født i 1734 og er dermed 6 år ældre end ham. Et gæt vil være, at Johan Christoph er svend hos Schottman. Schottmann dør i 1786, så hvor Johan Christoph efterfølgende har været ansat vides ikke.
Johan Christoph dør den 8. november 1800, hvilket ses af kirkebogen for Frederiks Tyske Kirke:
Der er faktisk lidt svært at tyde hvad som der står, men navnet kan læses på samme måde som ’60 jahre’ kan tydes. Det lader til at hans kaldenavn faktisk er ‘Christopher’. Det kaldes han både her i kirkebogen og i folketællingen i 1887.
Hvem er Maria Christina
Vi ved meget lidt om Maria Christina. Som det ses af ovenstående kirkebøger kan man ikke engang fastslå hendes navn helt præcist, idet følgende navne er anvendt:
Maria Christina Sibersen (vielse, 1770)
Maria Christina, født Sivers (dåb, Henrica, 1771)
Maria Christina, født Siversen (dåb, Johan Andreas, 1773)
Maria Christine (dåb, Marie Elisabeth, 1776)
Maria (dåb, Johannes, 1780)
Marie Johnsdatter (Folketælling 1787)
Vi har valgt at kalde hende Maria Christina.
Maria Christina er født omkring 1747, men det vides ikke hvor. Udfra efternavnet som anvendes (Sibersen, Sivers, Siversen og Johndatter) kan man ikke udlede, om det er Danmark eller et andet sted. Som 23-årig bliver Maria Christina gift med Johan Christoph og i løbet af de næste 10 år få de 4 børn sammen. Så vidt vides er det deres eneste børn, dvs. ingen af deres børn dør. Som 53-årig bliver hun enke.
Ved folketællingerne 1801 er det gået nedad for Maria Christina. Her står hun som plejelem. Det er Christianshavns kvarter matrikel 202, det daværende Dronningegade. I dag er ejendommens adresse Christianshavns Voldgade 1:
Her står:
København, København (Staden), Christianshavn Kvarter, Christianshavns Kvarter, Matr. 202, 702, FT-1801
Navn: Alder Civilstand Stilling i husstanden Christian Blak 70 Gift Arb. M. Anne Cathrine Lind 60 Gift g Chr. Blak Marie Christine Wiekop 55 Ugift Plejelem
Ovenstående folketælling er sidste gang der er fundet materiale omkring Maria Christina, hvilket vil sige, at det ikke vides hvornår hun er død.
Hvordan gik det børnene: Henrica
Henrica, der er født i 1771, er en person som der ikke vides meget omkring. Som 15 årig i 1787 bor hun stadig hjemme, hvilket vil sige på Kongensgade 117 på Christianshavn. Næste gang man hører om Henrica er ved folketællingen i 1801, hvor Henrica som nu er blevet 29 år, sammen med sin søster Marie Elisabeth er tjenestepiger hos professor, dr. med. Johan Clemens Tode, der bor på Købmagergade 10.
I denne periode møder hun sin kommende ægtemand, Frederich Christian Henrichsen. Frederich er rebslager, måske tømrer, og er ansat på Holmen i 3 compani og er avanceret til 2 klasse hvor han er nummer 10. Hele systemet omkring companier, klasser og numre på Holmen er meget avanceret og vil blive beskrevet når vi kommer til generation 3, Ludvig Georg Weikop.
Frederich Christian og Henrica, som her bliver kaldt Henriette, bliver gift den 12. november 1804 i Holmens kirke. Dagen efter, den 13. november 1804, føder Henrica deres søn. Der er ikke den store opfindsomhed i anvngivningen, idet sønnen bliver opkaldtd efter sin far, dvs. Frederich Christian. Fødslen foregår i parret bopæl, som er Studiestræde.
Nu kunne man tro at de har levet i utugt, men det er dog ikke sandsynligt, idet trolovelsen for Henrica og Frederich Christian allerde var sket den 22. januar 1804, dvs. 10 måneder tidligere. Hvad var en trolovelse så? På historie-online.dk står der:
Oprindeligt medvirkede præsten ved trolovelsen, og ritualerne ved trolovelse og vielsen mindede meget om hinanden. Med Frederik d. 2’s ordinans fra 1582, fik kirken får fuld kontrol med ægteskabet, og det krævedes, at en præst skulle medvirke ved trolovelsen sammen med fem vidner.I de kirkebøger, som Christian den Fjerde indførte i 1645-46 blev trolovelserne skrevet ind. Når parret et stykke tid senere blev viet, eller “copulereret”, blev vielsesdatoen føjet til. Trolovelsen var langt mere formel end senere tids forlovelse. Man kunne ikke uden videre hæve en trolovelse for fx at gifte sig med en anden. På landet var det meget almindeligt, at trolovede flyttede sammen, og i øvrigt opførte sig som mand og kone – dvs. at man begyndte at have sex med den kommende ægtefælle. I 1783 blev trolovelsesgilder forbudt, og folk der flyttede sammen skulle straffes som ved “fortidlig Sammenleje”. Allerede 8 år efter måtte der blødes op; parret slap for bøden, hvis de nåede at gifte sig før deres barn blev født.
Man må derfor gå udfra at de slap for bøden og barnet Frederich Christian blev derfor ikke født som uægte barn.
Hvordan gik det børnene: Johan Andreas
Johan Andreas er den, som fører slægten videre og er min 3*tip oldefar. Hans historie vil blive beskrevet i næste kapitel. Læseren må dermed vente i spænding.
Hvordan gik det børnene: Maria Elisabeth
Johan Christoph og Maria Christinas tredie barn Maria Elisabeth er født 16 juni 1776.
Her mangler lidt mere research inden det bliver offentliggjort.
Hvordan gik det børnene: Johannes Christian Michael
Johan Christoph og Maria Christinas fjerde og sidste barn Johannes Christian Michael er født 30. august 1780.
Her mangler lidt mere research inden det bliver offentliggjort.
Længere tilbage
Hvis man skal længere tilbage i slægten skal man finde rødderne til Johan Christoph og Maria Christina, men på nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at finde yderligere information.
Det er dog forskellige muligheder, som endnu ikke er undersøgt:
- Hvis Johan kommer fra Tyskland, vil der findes information i politimestrenes protokoller over udstedte opholdsbøger samt sognefogedernes tyendeprotokoller.
- Hvis Johan er født i Danmark vil hans fødsel være registreret i en kirkebog. Spørgsmålet er bare hvilken.
Hvor boede familien?
København var en by med omkring 80.000 – 90.000 indbyggere. At det var en lille by kan man se på de såkaldte Geddes kort, der kan ses online på www.kbh1761.dk.
Christianshavn er et kvarter i København. Den er afgrænset mod syd og øst af et voldanlæg med 12 bastioner og en voldgrav, Stadsgraven – anlagt i 1692 – samt mod Indre By af inderhavnen. Arsenaløen, Holmen og Nyholm mod nord hører tillige til bydelen. Det er en almen misforståelse at Christianshavn ligger på Amager. Christianshavn er beliggende på en ø mellem Sjælland og Amager der er forbundet med Sjælland med Langebro og Knippelsbro og Amager via 4 dæmninger.
Johan Christoph og Maria Christina blev gift i Sankt Petri kirke, men hvor de boede ved vi ikke.
Ved folketællingen i 1787 boede familien i Kongensgade 117 på Christianshavn, formentlig på 3 sal. Idag er adressen på dette hus Wildersgade 40. I dag er lejligheden på 3. sal en ejerlejlighed til 3 mill. kr.
Murermester Schottmann
Ved vielsen står murermester Schottmann som forlover, og ved deres førstefødtes dåb er det Madam Schottmann, der bærer barnet. Man kan gætte på, at Johan har været murersvend hos Schottmann, som var en kendt murermester i København og oldermand for murerlauget, læs mere her.
Johan Bernhardt Schottmann (1734-86) er født i Sachsen-Gotha. Er Johan Christoph kommet til Danmark sammen med Schottmann?Udfra de opgaver, som Schottmann har haft, kan man få en ide om, hvor Johan Christoph måske kan have arbejdet:
- 1767-1768 Ombygning af Pilestræde 46, tilbygning og ombygning
- 1767-1772 Ndr. og sdr. Magasin på Frederiksholm (Orlogsværftet)
- 1770 Frederiks Tyske kirkes sprøjtehus, Strandgade
- 1775 J.B. Schottmanns gård, Strandgade 10, ombygning
- 1780 Kongensgade (Wildersgade 36), baghuset
- 1780-1781 – Søkvæsthuset, Overgaden oven Vandet 58-62, fløj mod Bådsmandsstræde
- 1781 Asiatisk Kompagnis pakhus “pendanten”, Strandgade 25
Det flotte gule hus på adressen Strandgade 10 kaldes Schottmanns Gård og blev opført i 1668 og i 1775 ombygget af Johan Bernhardt Schottmann. Hele ejendommen udgøres i dag af ejerlejligheder.
Schottmann dør i 1786.
Hvad skete ellers i Danmark på den tid
Christian 7. var konge af Danmark og Norge fra 1766 til 1808. På grund af kongens sindssygdom foretoges alle regeringsbeslutninger i hans tid som konge af dem, der stod ham nærmest, heriblandt Struense. Struenses storhedstid begyndt i 1770, da han udnævntes til kabinetssekretær for dronning Caroline Mathilde og til forelæser for kong Christian 7. Stuense afsattes ved et kup efter knap to år ved magten 17. januar 1772 og blev dødsdømt og henrettet.
København var i det 1700 århundrede hærget af 2 brande, en i 1728 samt i 1795.
Branden i 1795 begyndte fredag den 5. juni 1795 ved 15-tiden ved flådens gamle leje sydøst for Kongens Nytorv på Gammelholm i flådens lager for kul og tømmer, det såkaldte Dellehave. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.
En længere periode uden regn med tørt træværk tillige, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over Holmens Kanal til kvarteret omkring Sankt Nicolai Kirke og derfra videre langs Gammel Strand til området omkring Nytorv/Gammeltorv.
Weikop familien boede på Christianshavn, som undgik begge de store brande i 1728 og 1795. Derfor kan man se adskillige 1600-tals huse på Christianshavn. Flere af dem er dog ombygget enten i 1700-årene eller senere.
