Sørullerne indførtes 1803 og ophævedes igen 1912.
Disse ruller omfatter de bonde- og fisker-sønner, der kunne udskrives til flåden, og dækker  derfor primært kystsognene. For disse sogne findes altså såvel lægdsruller, som søruller, men hver mand findes aldrig i begge rullerne; kun i én af dem. Også matroser og skippere – og deres sønner – købstæderne og Kbh. findes i lægdsrullen.

Før 1803 skal alle værnepligtige søges i lægdsrullen.
1803-1860 blev alle sønner af fædre med søerhverv staks optaget i sørullen, og står derfor ikke i lægdsrullen, med mindre de af en eller anden grund blev overført der til.
Efter 1860 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen, så holdt man øje med sømænd og fiskere etc., og når de var blevet helvbefarne, blev de overført til sørullerne. Lægdsnumrene er fra 1860 de samme i lægds- og søruller.
Sørullernes deles 1803-1860 i tre grupper:

• Ungdomsrullen, hvori drengene står, indtil de kommer på session. (0-18 år)
• Hovedrullen, hvori de våbenføre mænd står, (18-35 år)
• Ekstrarullen, hvori de mænd, der har været indkaldt, findes, så de kan genindkaldes. (35-ca.50 år)

De i sørullerne givne oplysninger svarer til de i lægdsrullerne givne, desuden oplyses om, hvorvidt matrosen er u-, halv- eller helbefaren. Princippet med hovedruller i ca. hvert 3. år, og tilgangsruller i de andre, er også gældende for sørullerne.