Olivia

Olivia Weikop, der var ude for at se luftskibet Hansa, blev på vej hjem kørt ned af et Automobil og kom så slemt til skade at det krævede 8 måneder på Rigshospitalet. Da det var en af de første ulykker i Danmark med et Automobil, krævede det en afgørelse fra Højesteret for at få udbetalt den store erstatning.

Zeppelineren Hansa

Tilskuere ved Hansa på Kløvermarken
Tilskuere ved Hansa på Kløvermarken

Torsdag den 19.  september 1912 var en stor dag for luftfarten i Danmark: Tidligere på dagen afgik luftskibet (Zeppeliner) Hansa med selveste greve von Zeppelin som kommandør fra Hamburg og ankom senere på dagen til København. Hansas luftrejse har uden tvivl gjort stort indtryk, for det var første gang, at et luftskib var set over Danmark. Hansa landede på Kløvermarken på Amager Fælled, og det trak rigtig mange tilskuere til.

1912-09-19 Zeppelineren Hansa over Amager FælledDet store luftskib fløj over Danmark i lav højde, kun ca. 150 meter oppe. Luftskibet medførte 10 passagerer og en besætning på 4 mand. Man kunne tydeligt se passagererne, der svingede med deres hatte, stod der siden i aviserne. Zeppelineren Hansa var 148 m lang og målte 14 m i diameter.

Blandt de tusinder af tilskuere var den 36 årige Juliane Olivia Amalie Weikop, til dagligt kaldet Olivia. Olivia er datter af Ludvig Georg Weikop, tip-tip oldefar til Karsten Weikop.

Automobilulykken

Uddrag fra Socialdemokraten 20 september 1912
Uddrag fra Socialdemokraten 20 september 1912

På vej hjem blev Olivia kørt ned. Det var ikke noget, som man var vant til i tidens Danmark, så derfor blev det bragt i aviser over hele landet. Selve forløbet overlades til artikler fra Thisted Amts Tidende, der fredag den 20. september 1912 skriver:

Automobilulykke. En ung Dame i Hovedstaden, Frk. Weikop, der i går sammen med sin forlovede var ude at se på Luftskibets Afrejse, havde den Ulykke inde på fortovet ved Boulevarden at blive paakørt af en Automobil. Hun fik det ene Ben ind mellem Automobilhjulets Eger og fik det drejet med en Gang rundt, saa at det blev brudt på to Steder. Desuden blev baade hun og hendes Kæreste slemt forslaaede. Hendes Saar må betragtes som livsfarlige. Chaufføren paastaar at det ikke var hans Skyld, det gik så galt.

Den københavnske avis SocialDemokraten skriver en lang og detaljeret artikel, der sammen med andre avisartikler kan læses nederste på denne side mens den originale side kan læses her.

Næstved Tidende følger op på ulykken i en artikel den 21. september 1912:

Avtomobilulykken paa Amager Boulevard
Den unge Dame, Frk. Olivia Weikop, der i Torsdags blev saa frygtelig tilredt under en Avtomobildroske paa Amager Boulevard, henlaa i Folge “København” Fredag paa Rigshospitalet i stærkt lidende Tilstand. Hendes ene Ben er knust paa to Steder, men Lægerne nærer dog stadig Haab om, at Amputation vil kunne undgaas. Noget sikkert herom vil imidlertid ikke kunne siges før om ca. 3 Uger. Politiet paa Christianshavn fortsatte Fredag Afhøringerne af Vidner til Ulykken. Chaufføren synes at have kørt ganske vildt og hensynsløst.

En af grundene til den megen omtale, skyldes at det på den tid ikke var særligt almindeligt med trafikulykker med biler involveret. Landets to første biler var henholdsvis en Benz og en Daimler, som begge blev importeret i 1896. Man skal frem til 1907 for at finde den første i Danmark, som blev dræbt i en Automobilulykke. Det kan læses i Bornholms Tidende den 3. maj 1907, hvor der står:

Kjøbenhavn har i den sidste Tid faaet Automobildrosker, og i Dag er der indtruffet den første Ulykke med et af disse moderne Befordringsmidler. Den har kostet Kreditforeningen af Grundejere i Kjøbenhavn og Omegn en af deres Direktører. En Automobildroske kom strygende ned ad Absalonsgade. Netop som Drosken skal passere tværs over Istedgade, ser Styreren en af de elektriske Sporvogne komme kjørende ad Istedgade ind mod Byen.

Højesterets dommen

Idag vil man ikke kunne forestille sig at en ‘almindelig’ trafikulykke vil komme i højresteret, men det var ikke desto mindre, hvad der skete efter trafikulykken i 1912.

Uddrag fra Berlingske 1. december 1914
Uddrag fra Berlingske 1. december 1914

Den 1. december 1914 afsiger Højesteret dom i sagen, og den bliver samme dag bragt i Berlingske:

Fra Højesteret,
Automobil-Ulykken paa “Hansa”-Dagen.
Store Erstatninger
Den 19de September 1912, samtidigt med at det tyske Luftskib “Hansa” viste sig over Kjøbenhavn, paakørte en hos Vognmand Jensen ansat Chauffør Leser ved Amager Boulevard med sin Motorvogn Assistent Klüwer. Denne cyklede foran Motorvognen, der ved Sammenstødet sprang op paa Fortovet, og her blev en Dame Frk. Weikopp og 3 andre Personer paakørte.
Frk. Weikopp blev haardest medtaget. Hun laa paa Rigshospitalet fra den Dag, Ulykken skete, til den 16de April 1913 med et i høj Grad molesteret Ben. Bevægeligheden i Fodledet er saa godt som ophævet, og der vil neppe blive Tale om fuldstændig Restitution.
Assistent Klüwer brækkede højre Arms Albuehen og fik en Del hudafskrabninger; de øvrige paakørte Personers Læsioner var af mindre Betydning.
Ved Kriminal- og Politiretten blev det anset for godtgjort, at Leser havde gjort sig skyldig i Overtrædelse af Automobilloven, bl. a. ved at køre for hurtigt, og i
en Uagtsomhed, der efter de Frk. Weikopp paadragne Læsioner maatte padrage ham Ansvar efter Straffelovens Paragraf 207, han blev derfor idømt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage og til sammen med Vognmand Jensen at udrede Erstatninger til de Tilskadekomne, bl. a. til Frk. Weikopp 5000 Kr. for Invaliditet.
Højesteret, der i disse Dage har beskæftiget sig med Sagen, kom til det Resultat, at Leser kun kunde dømmes for Overtrædelse af Automobilloven og paalagde ham en Bøde paa 200 Kr.
Med Hensyn til Erstatningerne stadfæstede Kriminalrettens Dom.

Hvem var Olivia og hvad blev der af hende?

Olivia er født i 1875 på Store Kongensgade 100 som datter af Ferdinand Vilhelm Weikop og Emilie Martine Myhre.

Hun er en kvinde som nok ikke har haft et let liv.

20. dec 1883 2 annoncer i Adresseavisen , side 3 og 6, fra Ferdinand og Emilie Weikop
20. dec 1883 2 annoncer i Adresseavisen , side 3 og 6, fra Ferdinand og Emilie Weikop

Allerede som 5 årig er hun på børnehjem, hvilket ses af folketællingen i 1880 hvor hun bor på Børnehjemmet 1870 som ligger i Ryesgade 80. I 1883 har hendes forældre en annonce i Adresseavisen, hvor de søger en plejefamilie til et af deres børn. Om det er til Olivia eller Holger Oluf vides dog ikke.

Næste oplysninger der haves om Olivia er i 1890 hvor Olivia er 15 år. Her bor hun på Grevinde Danner Stiftelsen i Jægerspris. Et sted som hun i øvrigt bor sammen med sin 2 år ældre søster, Agnes Emilie. Året efter, hvor hendes mor dør som indlagt på Sankt Hans Hospital, bor Olivia ifølge skiftet stadig på Grevinde Danner Stiftelsen.

I maj 1892 flytter hun i følge Politiets registerblade til Læsøegade 24. I den kommende år arbejder hun blandt andet som Tjenestepige og Buffetjomfru. Hun flytter også en del rundt:

bopæl, Olivia Weikop

  • 3 nov. 1894 Herluf Trolles gade 22, København
  • 4 mar. 1896 Bredgade 68, København
  • 1 nov. 1897 Havnegade 53 (Hotel Germania Continental), København
  • 11 jan. 1898 Hovedvagtsgade 8, København
  • 9 jan. 1899 Ny Kronprinsessgade 2, København
  • 1 maj 1903 Malmøgade 3, København
  • 2 maj 1903 Vestre Bouldevard 17, København
  • 1 nov. 1903 Nørresøgade 7, København
  • 1 maj 1904 Niels Juels Gade 9, København

I 1908, hvor Olivia er 23 år, dør hendes far, Ferdinand Vilhelm Weikop. En mand der , som det beskrives i en senere artikel, både bliver anholdt og sigtet for bedrageri (1876) og hustruvold (1882), får fattighjælp i 1887 inden han i 1890 bliver indskrevet som fattiglem på Almindelig Hospital og hvor han bliver de næste 18 år indtil han dør i 1908.

I 1912 (som også er året hvor Titanic synker) er så året hvor Olivia kommer ud for trafikulykken. På dette tidspunkt bor hun på Lindevangen (Lindevangs Alle) 11 på Frederiksberg, hvor hun har et værelse hos kunstmaleren Georg Achen og hans hustru Ane Cathrine Elisabeth Thiele.

Ulykken sker 19. september og Olivia kommer på Rigshospitalet. Her ligger hun i 8 måneder indtil 29. april 1913, hvor hun flytter til Elmegade 17.

Som det ses af avisartiklerne får Olivia en erstatning på 5120 kr. Det var en stor pengesum, da årslønnen i hovedstaden i 1914 for en faglært var 1649 kr, mens årslønnen for ufaglærte var 1206 kr (Kilde: Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 34 (1926)), dvs. 4 årslønninger for en ufaglært.

Til trods for den store udbetaling er Olivia dog i 1924 opført Fattigvæsenets registrant (dvs. personer, der fik forsørgelse og fattighjælp). Det ser dog ud til at hun betaler hjælpen tilbage.

Hvad Olivia laver efter ulykken er usikkert. I 1913, hvor hun, som alle andre københavnere, bliver optaget i Politiets registerblade, står Olivia opført som husjomfru. Hvor lang tid hun arbejder som husjomfru og hvor invaliderende hendes benskade har været vides ikke.

Efter Elmegade bor hun kortvarigt på Kronprinsessegade 13, A.N. Hansens Alle i Hellerup samt Stengade 2 inden hun i 1915 flytter til Njalsgade 6 på Islands Brygge. Her bliver hun boende i 20 år inden hun som 60 årig flytter 2 gader til Gunløgsgade 6, også på Islands Brygge. Her bor hun kun i kort tid, i det hun i 1936 bør af brystkræft. Dagen før hun dør den 3. september, så bliver Olivia gift med Louis William Emanuel Behrens på Sundby Hospital. Olivia stadig i Kraks vejviser i 1948 – lidt mærkeligt da Louis dør i 1942, så hvem der har hendes telefon vides ikke.

Alle informationer som er samlet om Olivia kan som altid læses på f.weikop.com

Hvordan så Olivia så ud?

Ja, det er et godt spørgsmål, som desværre ikke kan besvares på nuværende tidspunkt.

Det bedste bud er ved at se i fotoalbummet fra Bertha Ingeborg Weikop. Et album som blev videregivet til datteren Anna Mai (født Weikop) og senere Erik Mai. Erik har overdraget de 2 album til Karsten Weikop i 2013.

Anna var niece til Olivia, idet Annas far Holger Oluf var bror til Olivia. I dette album er der billeder af mange af Annas onkler og tanter. Der er 4 billeder, hvor 3 af dem ifølge Erik Mai formentlig er Holger Olufs søstre – Martha Sofia, Agnes Emilie og Juliana Olivia. Bemærk at dette er dog ikke bekræftet.

Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-101)
Holger Olufs søster (Kilde: Erik Mai, EM01-101)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-102)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-102)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-103)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-103)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-104)
Holger Olufs søster? (Kilde: Erik Mai, EM01-104)

Hvad skrev andre aviser om ulykken den 19. september

Social-Demokraten den 20. september 1912

Avtomobilulykke paa Amager Boulevard.
En Dame og en Herre under en Avtomobildroske.
En frygtelig Scene

I Gaar Middags ved 11½-Tiden da Menneskemasserne styrtede fra Flyvepladsen efter Afskeden med Zeppelins Luftskib, skete der paa Amager Boulevard, ud for Geværfabriken, en Avtomobil-Paakørsel, hvorved en Herre og en Dame kom til Skade den sidst nævnte ret alvorligt.
De Tilskadekomnes Navne er Kontorassistent Charles Klüver, Rømersgade 23, 2. Sal (der er ansat paa Socialdemokratisk Forbunds Kontor), og Frøken Olivia Weikott (eller Weikopp), Lindevangen Nr. 11.
Enkelthederne ved Ulykken er følgende:
Avtomobildroske Nr. K. 949, der kørtes af Chauffør Leser, kom fra Flyvepladsen i Retning mod Langebro. Chaufføren forklarer, at han ud for Geværfabriken vilde vige udenom en Cyklist (den omtalte Kontorassistent Klüver, der korte foran ham i samme Retning.
Farten var imidlertid for stærk. Avtomobilet gled ud og ramte med sit Baghjul Cyklisten, der slyngedes til Jorden. Avtomobilet rutschede ind paa Fortovet, spredende Skræk og Rædsel mellem Menneskemassen.
En Dame, Frøken Olivia Weikott, Lindevangen Nr. 11, ramtes af Avtomobilets Forperron og kastedes voldsomt til Jorden, og hendes Ledsager slyngedes ind mod et Stakit.
Inde under den 1500 Kilo tunge Vogn laa de to Paakørte, Hr. Klüver og Frøken Weikott.
Intet formaaede at rokke den svære Vogn. Der forefandtes ingen Redskaber til at hæve Køretøjet, og at lade Vognen rykke frem eller tilbage lod sig ikke gøre af Hensyn til de to Mennesker. Saa tog Folk fat og løftede i Flok, og det lykkedes omsider at faa de Tilskadekomne frigjort.
Frøken Weikott, der var bevidstløs og værst medtaget, kørtes til Rigshospitalet. Hun havde faaet det ene Ben brækket eller knust paa to Steder samt Hovedet beskadiget. Ved Undersøgelsen paa Hospitalet viste det sig, at særlig det aabne Brud paa Benet var af en meget alvorlig Art.
Hr. Klülver kørtes til Sundby Hospital. Han var forslaaet i Hovedet og paa Benene; den højre Arm og Haand var forvredet, og desuden var der en Del Hudafskrabninger, men forøvrigt syntes Han at være sluppen forholdsvis heldigt fra Affæren. Efter at han var bleven forbundet og havde faaet Armen i Bandage, blev han efter eget Ønske kørt til sit Hjem.
Hr. Klüvers Forklaring.
Vi havde i Gaar Eftermiddags en Samtale med den ene af de Tilskadekomne, vor Partifælle Hr. Charles Klüver, der er kendt i vide Kredse bl. a. fra sin tidligere Virksomhed som Formand for Billedskærernes Fagforening og fra sin nuværende Stilling ved “Socialdemokratisk Forbund”s Kontor.
Hr. Klüver forklarer følgende: Jeg kom fra Flyvepladsen, veg af for en Sporvogn, der kom mig i Møde fra Langebro. Pludselig hørte jeg et Avtomobilsignal bag mig – og i samme Øjeblik slyngedes jeg til Jorden, kom ind under Vognen og slæbtes hen ad Jorden. Jeg laa næsegrus i Støvet med den uhyre Vægt over mig og tænkte, at jeg ikke vilde slippe levende derfra. Jeg hørte, at Folk raabte, at det vilde blive vanskeligt at løfte Avtomobilet. Det var frygtelige Øjeblikke for mig. Min højre Arm sad fast som i en Skruestik, den venstre Side af mit Hoved var presset saa fast, at jeg ikke fomaaedede at gøre en eneste Bevægelse – det var som om jeg skulde knuses. Pludselig lettede det. Jeg kom fri og trak atter Vejret, men havde selvfølgelig faaet en alvorlig Skræk i Livet.
Jeg er naturligvis meget forslaaet, og Armen smærter. Men jeg maa nu afvente resultatet af Lægernes Undersøgelse. Forhaabenlig beholder jeg Haandens Brugbarhed.
Chaufføren suspenderet.
Avtomobilselskabets Direktør meddelte os i Aftes, at Chauffør Leser er bleven suspenderet, indtil Sagens Enkeltheder er bleven undersøgte. Chaufføren undskylder sig med, at Bremseapparatet svigtede for ham, da ban vilde vige af for Cyklisten, medens det fra anden Side paastaas, at Chaufføren har kørt med for stærk Fart.
Hvorvidt Chaufføren har Skylden, vil antageligt blive opklaret ved Politiundersøgelsen.

Fyens Stifttidende den 20. september 1912

En Automobilulykke under “Hansa”s Besøg. På Amager Boulevard skete der i Middags en uhyggelig Automobilulykke. Folk kom gående i store Skarer fra Flyvepladsen efter at have set “Hansa”, da en Bil pludselig kørte ind paa Gangstien. Det var nødtvunget at den gjorde det. En Cyklist drejde pludselig foran den, og for at undgaa at køre ham ned, drejede Chaufføren brat til Side og fo’r ind paa Gangstien, som var aldeles fyldt med Mennesker, der forfærdet flygtede til alle Sider. En ung Dame, Frk. Olivia Weikop, der spadserede med sin Forlovede under Armen, blev revet ind under Vognen, hvis Hjul tog fat i hendes ene Ben, der blev frygteligt læderet, saa Benstumperne stak frem 2 Steder. Endvidere forslog hun Hovedet slemt imod Stenbroen. Cyklisten, en kontorassistent Charles Krüger, som var egentlige Aarsag til Ulykken, blev slynget ind på Fortovet, hvorpaa han paadrog sig endel Kvæstelser.
Ambulancen og Redningskorpset blev tilkaldt, og medens Redningskorpset bragte Damen til Rigshospitalet, blev Krüger kørt til Sundby Hospital og efter at være forbundet her til sit Hjem.
Chaufføren, som vistnok har kørt for stærkt, er foreløbig suspenderet fra sin Stilling.

I Højesteretstidende 1914 står der fra side 635-643 følgende (https://slaegtsbibliotek.dk/923898.pdf):

Tirsdag den 1 December.
Nr. 161. Højesteretssagfører Asmussen mod Robert Johan Frits Hasselbaloh Leser og Vognmand Jens Jensen (Def. Bache), der tiltales Førstnævnte for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven, Sidstnævnte til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven.

Kriminal- og Politirettens Dom af 6 December 1913: Tiltalte Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør straffes med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage og betale Aktionens Omkostninger, 636 1 December 1914. derunder Salær til Aktor, Overretssagfører Siesby, 35 Kr. Saa bør og Tiltalte Leser og Tiltalte Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kr. 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 5120 Kr. At efterkommes under Adfærd efter Loven.

Højesterets Dom.

Ifølge de foreliggende Oplysninger om Beskaffenheden af den i den indankede Dom ommeldte Frk. Weikopp tilføjede Legemsbeskadigelse, derunder nogle efter Dommens Afsigelse afgivne Lægeerklæringer, vil denne Beskadigelse ikke kunne henføres under Straffelovens § 207, og der bliver derfor ikke at paalægge Tiltalte Leser noget Ansvar efter denne Lovbestemmelse.

Efter Dommens Afsigelse har Tiltalte Leser forklaret, at Motorvognen ved den paagældende Lejlighed kom skraat ind over Fortoget og hele Tiden beholdt sin Retning paa dette. Medens det herefter findes betænkeligt at antage, at han, som tidligere af ham forklaret, efter at være kørt op paa Fortoget har drejet Vognen tilhøjre henad dette, maa det i Henhold til de iøvrigt i Dommen i saa Henseende anførte Grunde billiges, at han er anset skyldig i Overtrædelse af Automobillov 18 April 1910 §§ 22 og 23, og den af ham herfor ifølge Lovens § 32 forskyldte Straf findes at burde bestemmes til en Københavns Kommunes Kasse tilfaldende Bøde af 200 Kroner. Ligeledes maa det i Henhold til de i Dommen under denne Del af Sagen anførte Grunde billiges, at begge de Tiltalte ifølge Lovens § 33 ere tilpligtede solidarisk at udrede de i Dommen nævnte Erstatninger af 294 Kroner 75 Øre og 5120 Kroner, hvorved bemærkes, at der af sidstnævnte Erstatning efter Dommens Afsigelse er betalt 1000 Kroner, saa at denne Erstatning kun bliver at tilkende med 4120 Kroner.

Sagens Omkostninger ville de Tiltalte have at betale in solidum, dog at Udredelsen af det Aktor for Kriminal- og Politiretten tilkommende Salarium findes at kunne paalægges det Offentlige. For Højesteret have de Tiltalte selv sørget for deres Forsvar.

Thi kendes for Ret:
Robert Johan Frits Hasselbalch Leser bør til Københavns Kommunes Kasse bøde 200Kroner. Saa bør og nævnte Leser og Vogninand Jens Jensen, En for Begge og Begge for En, betale i Erstatning til Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp 4120 Kroner. I Salarium for Kriminal- og Politiretten tillægges der Overretssagfører Siesby 35 Kroner, som udredes af det Offentlige. Iøvrigt betale de Til- 1 December 1914. 637 talte, En for Begge og Begge for En, Sagens Omkostninger, derunder i Salarium for Højesteret til Højesteretssagfører Asmussen 100 Kroner.

I den indankede Doms Præmisser hedder det: Droskechauffør Nr. 944, Robert Johan Frits Hasselbalch Leser, tiltales for Overtrædelse af Straffelovens § 207 og af Automobilloven; han er født den 29 Marts 1889 og ikke funden forhen straffet ved Dom, derimod har han i 1912 og 1913 ved Rettens Afdelinger for offentlige Politisager 6 Gange vedtaget Bøder, deriblandt 3 Bøder à 20 Kr. for for hurtig Kørsel med Automobil. Vognmand Jens Jensen tiltales til Erstatnings Udredelse efter Automobilloven.

Sagens Omstændigheder ere følgende:

Den 19 September 1912 om Formiddagen ved llVs Tiden kørte Tiltalte Leser den Tiltalte Jensen tilhørende Motordroske K 949 ad Amager Boulevard mod Langebro i Boulevardens sydlige Kørebane. Ved Geværfabrikken kom en Sporvogn kørende i modsat Retning, og Tiltalte Leser, der kørte halvt inde i Sporet — dette ligger i Kørebanens venstre Side regnet fra Langebro — veg ud tilvenstre. Noget foran Tiltalte og i samme Retning cyklede Kontorassistent Charles Harting Gottlieb Klüver, og denne veg ogsaa ud tilvenstre for Sporvognen. Da Tiltalte derefter vilde køre tilvenstre forbi Klüver, paakørte han denne, og idet Drosken derpaa kørte op paa Fortovet, blev Frøken Amalie Juliane Olivia Weikopp, Købmand Louis Behrens, Mejerist Ole Olsen og Arbejdsmand Julius Jensen, der alle gik paa Fortovet, paakørte.

Der er under Sagen afgivet følgende Vidneforklaringer:

Kontorassistent Klüver har forklaret, at han, der kørte i højre Side af Kørebanen, af en modgaaende Sporvogn blev tvunget ud tilvenstre uden dog at svinge længere ud end nødvendigt for at komme forbi Sporvognen, og han erindrer ikke, at han efter at være veget til Side for Sporvognen yderligere svingede et Stykke tilvenstre; han hørte straks efter, at han var veget tilvenstre, bag sig et Signal fra en Motorvogn, og næsten i samme Nu blev han bagfra kørt ned, slæbt et Stykke henover Kørebanen og kom ind under Vognen. Han føler sig overbevist om, at han befandt sig i højre Halvdel af Kørebanen, da han blev paakørt.

Frk. Weikopp har forklaret, at hun kommende fra Amagerbrogade gik paa Fortovets inderste Flise med Købmand Behrens paa sin venstre Side, da hun bagfra blev ramt af Motorvognen, under hvilken hun kom ind, og hun hørte da endnu Motoren snurre. Hun har ikke bemærket, hvad der skete umiddelbart forinden eller samtidig med, at hun blev paakørt. Købmand Behrens har forklaret, at han, da han gik langs Geværfabrikkens Stakit ved Frk. Weikopps Side, pludselig hørte et Skrig bag sig, vendte Hovedet og saa en Motordroske, der stødte ham over mod Stakittet og væltede Frk. Weikopp, der blev ført ca. 1 m henad Fortovet, indtil Vognen standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue, regnet fra Vest, hvilket Punkt Vidnet havde mærket sig og paa Stedet har paavist.

Mejerist Olsen har forklaret, at han, da han kom gaaende paa det paagældende Fortov, pludselig bagfra blev kørt omkuld af en Motordroske, der kørte paa Fortovet, uden at han ved noget om, hvad der forud passerede. Da Vognen standsede, holdt den udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Olsen forklaret, at han fremdeles mener, at Drosken standsede paa det angivne Sted, uden at han dog særligt har mærket sig det.

Arbejdsmand Jensen har forklaret, at han kom gaaende ved Fabrikkens Stakit lige bag ved Mejerist Olsen, han saa da en Cyklist vige ud tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og at der bagved Cyklisten kom en Motordroske, som efter at have givet Signal vilde køre tilvenstre uden om Cyklisten, men denne vedblev at holde tilvenstre, øjensynlig for at Drosken kunde komme udenom tilhøjre. Chaufføren, som efter det Indtryk, Vidnet fik, kørte i almindelig Fart, drejede saa for at undgaa Cyklisten saa brat af tilvenstre, at Vognen efter først at have væltet Cyklisten, løb ind paa Fortovet, hvor den væltede en Herre og en Dame, klemte Vidnet op mod Stakittet og væltede Mejerist Olsen, hvorefter den standsede udfor Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Efter Paavisning paa Stedet har Jensen forklaret, at Drosken kørte ind paa Fortovet 8 m fra det angivne Standsningssted, som han mener er rigtigt angivet, uden at han dog særlig har mærket sig det.

Maskinmester Carl Ibsen har forklaret, at da han kom gaaende paa nævnte Fortov mod Langebro, saa han en Cyklist vige af tilvenstre for en modgaaende Sporvogn, og en bag Cyklisten kommende Motordroske af samme Grund holde ud tilvenstre. Chaufføren gav, da han var Cyklisten ganske nær, Signal, idet han øjensynlig vilde køre udenom tilvenstre, men herved blev Cyklisten tilsyneladende nervøs og vidste ikke rigtig, til hvilken Side han skulde køre, han svingede imidlertid mere tilvenstre, og derved blev Drosken, der stadig søgte at komme udenom til denne Side, tvunget ind paa Fortovet efter dog først at have kørt Cyklisten ned. Efter at Drosken var kommet helt ind paa Fortovet, løb den der, idet Chaufføren tilsyneladende helt glemte at bremse, 16 à 20 m, inden den standsede, og havde da kørt en Dame og en Herre ned. Vognens Fart var ikke stærkere, end at Chaufføren ved en resolut Bremsning kunde have standset paa Fortovet, inden Nogen der blev paakørt. Efter Paavisning paa Stedet forklarede Ibsen, at Vognen standsede ca. 16 m før det af Bebrens paaviste Sted, og at den da havde kørt ca. 23 m paa Fortovet.

Forsikringsinspektør Vilhelm Christian Fabian har forklaret, at da han kom gaaende paa Fortovet mod Langebro, kørte en Motordroske, uden at han hidtil havde bemærket den eller hørt noget Signal, lige ind foran ham og fortsatte Kørslen paa Fortovet ca. 16 à 18 m, hvorunder den paakørte en Dame og en Herre; han havde det bestemte Indtryk, at Chaufføren ikke bremsede. Efter Paavisning paa Stedet har Fabian forklaret, at Vognen standsede nogle Meter før det af Behrens angivne Sted efter at have kørt ca. 20 m paa Fortovet.

Maskinist Louis Hansen har forklaret, at han staaende paa den ommeldte Sporvogns Forperron saa Cyklisten vige tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kørte i jævn Fart, langsommere end Motordrosker pleje at køre, kom kørende bag Cyklisten. Der var Plads nok til, at baade Cyklist og Droske kunde passere samtidig, men da Cyklisten kørte længere ud tilvenstre, kørte Chaufføren ligeledes tilvenstre, formodentlig for at passere tilvenstre for Cyklisten. Da de begge omtrent var naaet Fortovet, blev Cyklisten paakørt og væltet, og Drosken kørte videre op paa Fortovet og væltede en Dame og en Herre, indtil den standsede ud for Fabrikkens 5te Vindue fra Vest. Kørebanen udfor det Sted, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, bar tydelige Spor af, at Chaufføren havde bremset stærkt. Ved Paavisning paa Stedet paaviste Hansen, hvor Drosken efter hans Mening var kørt ind paa Fortovet, hvilket Punkt var 8 m fra Standsningsstedet.

Vognstyrer Vilhelm Hansen har forklaret, at han, der førte den ommeldte Sporvogn, da han omtrent var ved Geværfabrikkens vestlige Gavl, saa en Motordroske og en Cyklist komme kørende i Retning mod Sporvognen og saa, at Situationen øjensynlig var farlig for dem begge. Han saa Cyklisten vige ud tilvenstre for Sporvognen, og at Motordrosken, der kom bagefter Cyklisten med en Fart, der ikke var stærkere end sædvanligt for Automobiler, lidt foran Sporvognen gjorde Mine til at svinge tilvenstre udenom Cyklisten, idet Chaufføren gav Signal. Et Øjeblik efter, da Cyklisten omtrent var paa Højde med Sporvognens Forperron, svingede han — uvist af hvilken Grund — pludselig brat tilvenstre højst 2 m foran Drosken, Chaufføren svingede ogsaa tilvenstre rimeligvis for at undgaa Cyklisten, men denne blev omtrent midt paa Kørebanen paakørt og væltet omkuld inde ved Fortovskantstenen, hvorefter Drosken kørte ind paa Fortovet ved Fabrikkens 3die Vindue fra Øst og standsede ved det 5te Vindue fra Vest.

Konduktør Frederik Jensen, der. gjorde Tjeneste paa Sporvognen, har forklaret, at han først blev opmærksom paa Motordrosken, da denne paakørte Cyklisten omtrent midtvejs paa Kørebanen. Om Stedet, hvor Drosken kørte ind paa Fortovet, og hvor den standsede, har Vidnet forklaret overensstemmende med Vognstyrer Hansen, og begge have paa Stedet paavist de angivne Punkter, imellem hvilke er en Afstand af 13,80 m.

Endelig har Fabrikant Johannes Fisker forklaret, at han kom gaaende paa Fortovet et Par Hundrede Alen fra Ulykkesstedet, da Motordrosken og Cyklisten kom kørende i samme Retning; Drosken kørte hurtigere, end Automobiler pleje at køre. Han saa den modgaaende Sporvogn, og at Cyklisten svingede tilvenstre ud af Sporet, og han var straks klar over, at der ved Motordroskens Fart var Fare for Sammenstød. Han saa Drosken, hvis Chauffør ikke syntes at have tilstrækkeligt Herredømme over Maskinen, køre ind paa Fortovet, og da han naaede Stedet, laa Cyklisten under Vognen.

I Motordrosken kørte Chr. Olsen af Christiania med Hustru og Datter. Til en Politirapport har Førstnævnte forklaret, at han mærkede, at Chaufføren gjorde en pludselig og brat Drejning tilvenstre ind mod Fortovet, og han fik det Indtryk, at Chaufføren fra det Øjeblik gjorde alt for at bremse sin Vogn, men den løb 3 eller højst 4 m paa Fortovet, før den standsede. Han fik det Indtryk, at Chaufføren kørte forsigtig og ikke i stærkere Fart end en Hest i almindelig Trav.

Olsens Hustru og Datter have forklaret til Politirapporten, at Cyklisten, efter at Chaufføren havde givet Signal, foretog en uberegnelig brat Drejning tilvenstre lige ind foran Drosken og saa nær paa denne, at en Paakørsel var uundgaaelig. Chaufføren drejede straks sin Vogn ind mod Fortovet og gjorde formentlig samtidig Forsøg paa at bremse, men Drosken løb dog ind paa Fortovet og væltede et Par Personer. Cyklisten var højst 1 m fra Fortovet, da han blev paakørt, og Drosken løb formentlig højst 3 m paa Fortovet. Datteren har tilføjet, at Drosken ikke kom saa langt ind paa Fortovet som Vognen er lang, idet dens Bagparti stod i Rendestenen, da den standsede, hvilket skete meget hurtigt.

Den paagældende Kørebanes Bredde mellem Sporvejsskinnerne og Fortovet er 4,90 m, Fortovet er 3,84 m bredt, og Motordrosken er 5 m lang og 1,50 m bred.

Tiltalte Leser har forklaret, at han ved den paagældende Lejlighed kom kørende i jævn Fart i højre Side af Kørebanen halvt i Sporet mod Langebro. Kørebanen var vandet meget den Dag og var som Følge deraf noget fedtet, hvad Tiltalte dog først vil have opdaget bagefter. Da en Sporvogn kom imod ham, kørte han til Side tilvenstre, og det samme gjorde en Cyklist, der kørte noget foran ham i samme Retning. Tiltalte averterede flere Gange med Hornet Cyklisten, der holdt en tilsyneladende støt Fart i højre Halvdel af Kørebanen omtrent midt mellem Sporvognen og Kørebanens Midtlinie. Tiltalte vilde saa køre tilvenstre udenom Cyklisten, hvad der intet var til Hinder for, men efter at Tiltalte havde givet Signal, foretog Cyklisten en ganske uforudset og ret brat Svingning over i venstre Side af Kørebanen ca. 1,50 m foran Motordrosken. Tiltalte tror ikke, at Cyklisten kan være bleven nervøs eller bange for Signalet, thi det var først et Par Sekunder derefter, at han pludselig drejede tilvenstre. Tiltalte holdt da tilvenstre og drejede, idet han bremsede af fuld Kraft, Vognen ind mod Fortovets Kantsten dels for at søge at undgaa at paakøre Cyklisten, som efter hans Mening da vilde være bleven dræbt, dels fordi han beregnede, at Drosken vilde standse mod Kantstenen. Den hoppede imidlertid over denne og løb eller gled paa Fortovets Fliser rivende den væltede Cyklist med sig. Da Vognen kom ind paa Fortovet, drejede Tiltalte straks Forhjulene tilhøjre, og Vognen, for hvilken Bremsningen ophørte at have Betydning, fordi Gummihjulene ikke kunde tage fat i de glatte Flisesten, gled nogle Meter, antagelig ca. 4 m, henad Fortovet, hvor Færdselen da var meget stærk, og hvor en Herre og en Dame blev revne omkuld, inden Vognen udfor Fabrikkens 4de eller 5te Vindue fra Vest standsede.

Ved en under Ledelse af Politiets Sagkyndige i Automobilsager, Ingeniørkaptajn N. G. V. Petersen foretagen Prøvekørsel kørte Tiltalte paa Opfordring om at køre med samme Hastighed som ved Ulykkestilfældet med en Hastighed af 20,2 km i Timen, paa Opfordring om at køre med 15km’s Hastighed med en Hastighed af 20,2 til 21,5 km i Timen og paa Opfordring om at køre saa langsomt som muligt paa højeste Gear — paa hvilket han kørte ved Ulykkestilfældet — med en Hastighed af 8,25 km i Timen; ved samme Prøvekørsel standsede han, paa den plane Kørebane, ved henholdsvis 15, 25 og 30 km’s Hastighed i Timen paa 3,5 m, 7,4 m og 12,4 m. Tiltalte, der har forklaret, at han mente at have kørt med en Hastighed af ca. 15 km, har herefter erkendt, at han i Virkeligheden har kørt med 20—21 km Hastighed i Timen.

Frøken Weikopp henlaa paa Rigshospitalet fra Ulykkesdagen indtil den 16 April d. A. Ifølge Erklæring fra vedkommende Overlæge fandtes ved Indlæggelsen en aaben Luksation af hendes højre Fodled og Fraktur af begge Mallesterne*) og paa den udvendige Side af Benet et meget stort uregelmæssigt Saar med stærke Kontusionstilfælde i Omfanget, hvilket Saar direkte førte ind til Fraktureme og Fodleddet.

I Erklæring af 28 April d. A. udtaler Overlægen: »Ved Udskrivningen af Hospitalet var Saaret lægt. Der var nogen Fortykkelse om Fodleddet, Foden staar i god Stilling. Aktivt kan Patienten kun bevæge Foden lidt, passivt er Bevægelsen mulig i nogen større Udstrækning. Hun gaar ganske godt ved en Stok, kan ogsaa gaa uden Stok, ingen videre Smerter ved Gangen, men hun bliver hurtig træt. Gangen noget stiv. Der er betydelig Atrophi af Benets Muskulatur«.

I Erklæringen tilføjer Overlægen, at det formentlig er for tidlig at fastslaa Invaliditetens Grad, da der endnu vil kunne ventes Fremgang i Benets Tilstand.

Efter en den 8 August d. A. afgiven Lægeattest er der endnu betydelig Svulst omkring Fodleddet, og Bevægeligheden i selve Fodleddet er saa godt som ophævet; Gangen er ret naturlig men dog endnu noget haltende. Hvorvidt denne Tilstand vil bedres i Fremtiden, kan ikke sikkert afgøres, men i hvert Fald vil der næppe blive Tale om fuldstændig Restitution.

De Kontorassistent Klüver tilføjede Læsioner bestod ifølge Lægeattest af 2 Oktober 1912 i forskellige tildels ret store overfladiske Hudafskrabninger i Ansigtet og paa Legemet samt Brud af højre Arms Albueben, hvilke Læsioner antagelig vilde gøre ham arbejdsudygtig i 6—8 Uger, men næppe vilde efterlade blivende Følger. Han genoptog sit Arbejde den 24 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage.

De Mejerist Olsen tilføjede Læsioner bestod ifølge en den 19 September 1912 foretagen Lægeundersøgelse i overfladiske Hudafskrabninger, Mærker af Slag paa venstre Kind og Skinneben, et ca. 3 cm langt og 2 cm dybt urent Saar ved venstre Albu og Ømhed i venstre Skulder, hvilke Læsioner antages at ville medføre nogle Ugers Arbejdsudygtighed, men ikke varigt Men. Han genoptog sit Arbejde den 12 Oktober f. A., men blev da endnu behandlet med Massage.

Købmand Behrens fik af Motordrosken et Slag over højre Ben, men har ikke søgt Lægehjælp og har fraset nogen forbigaaende Vanskelighed ved at gaa ikke haft Men af Paakørslen.

Arbejdsmand Julius Jensen fik et Stød i Ryggen af Motordrosken og blev klemt op mod Geværfabrikkens Stakit, hvoraf fremkom nogen Ømhed, men han har iøvrigt ingen Men haft af det Passerede.

Idet det ved det Oplyste maa anses godtgjort, at Tiltalte Leser har kørt med større Hastighed end 15 km i Timen, at han, efter at Kontorassistent Klüver var veget ud af Sporet, ikke, skønt Situationen maatte opfordre ham til Forsigtighed, nedsatte Hastigheden, før Klüver — hvilket maa anses bevist — foretog et yderligere Sving tilvenstre, at han ikke fuldt ud har anvendt Vognens Bremseapparater, og at han efter at være kørt op paa Fortovet istedetfor at lade Vognen køre lige ud mod Geværfabrikkens Stakit drejede den tilhøjre henad det stærkt befærdede Fortov, findes han at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Automobilloven af 18 April 1910 §§ 22 og 23, og ved det sidst anførte Forhold findes han tillige at have gjort sig skyldig i en Uagtsomhed, der efter de derved Frøken Weikopp paaførte foran beskrevne Læsioner og disses Følger maa paadrage ham Strafansvar efter Straffelovens § 207.

Medens Arbejdsmand Julius Jensen ingen Erstatningspaastand har nedlagt, og Tiltalte Jensen gennem den af ham tegnede Assurance har fyldestgjort Frøken Weikopp for hendes Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 574 Kr., Mejerist Olsen for hans Erstatningskrav for Kur og Pleje og Beskadigelse af Tøj, ialt 160 Kr. 44 Øre, og Købmand Behrens for hans Erstatningskrav for Beskadigelse af Tøj 50 Kr., have de Tiltalte protesteret imod at betale den af Kontorassistent Klüver paastaaede Erstatning for Kur og Pleje, Beskadigelse af Cykle og Tøj, Løntab m. m , ialt 294 Kr. 75 Øre — mod hvilket Beløbs Størrelse de intet have at erindre — under Hensyn til, at han ved sin urigtige Kørsel havde Skyld i hele Ulykken,, og de Tiltalte, der have erkendt at være pligtige til at erstatte Frk. Weikopp den hende paaførte Skade og intet have at erindre mod den af hende nedlagte Paastand om Erstatning for Løntab med 120 Kr., have endvidere protesteret mod Størrelsen af det af hende for Invaliditet fordrede Beløb, 5000 Kr.

Forsaavidt Kontorassistent Klüver angaar findes han bl. a. under Hensyn til, at det ved det Oplyste ikke kan anses bevist, at ban ved det ommeldte Sving til venstre har kørt ind i Kørebanens venstre Halvdel, ikke at have gjort sig skyldig i en saadan Uagtsomhed, at han efter Automobillovens § 33, 1ste Stk., ikke har Krav paa Erstatning, ligesom det ikke — jfr. samme Lovbestemmelse — kan anses godtgjort, at den ham tilføjede Skade ikke kunde være afværget ved tilbørlig Agtpaagivenhed og Omhu fra Tiltalte Lesers Side.

Med Hensyn til Frk. Weikopps Krav paa Erstatning for Invaliditet er det i en af Arbejderforsikringsraadet afgiven Erklæring udtalt, at efter en af dets Læger den 10 September dette Aar foretagen Undersøgelse vilde der efter de af Raadet fulgte Regler være bleven tillagt hende en Erstatning, beregnet efter en Invaliditetsgrad af 35 à 40 pCt. af fuld Invaliditet, hvorhos det er oplyst, at hendes Indtægt i de sidste 4 Aar har andraget ca. 1130 Kr. aarlig. Der findes herefter at burde tillægges hende den af hende fordrede Erstatning for Invaliditet, 5000 Kr.

Som Følge af det Anførte ville de Tiltalte i Henhold til Automobillovens § 33 have at betale in solidum til Kontorassistent Klüver 294 Kroner 75 Øre og til Frk. Weikopp 5120 Kroner, og vil Tiltalte Leser være at anse efter Straffelovens § 207 og Lov 18 April 1910 § 32, jfr. §§ 22 og 23, efter Omstændighederne og under Et med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 14 Dage.